Abildå Vandværk

Information om Abildå Vandværk.
Generelle data
Selskabsnavn Abildå Vandværk
CVR nr. 26995051
Ejerform Interessentskab
Vandværk på Geus Abildå Vandværk på Geus
Jupiter-id 99968

Se hjemmesiden for Abildå Vandværk.

Forsyningsområdet består af en mindre landsby og et stort landområde. Der er ikke ændringer i forsyningsområdet i forhold til tidligere vandforsyningsplan.

Abildå Vandværks forsyningsstruktur
Forsyningsledningsnet 60 km 
Gennemsnitlig ledningstab 1,1 %
Forbrugere 159 ejendomme/forbrugsmålere

Ledningsnettet er fuld udbygget i forsyningsområdet og der 8 ejendomme med egen drikkevandsforsyning.


Vandværket har 1 kildeplads med 2 boringer.

Abildå Vandværk
Boringer DGU nr. 84.1859 84.2273
Pumpeydelse m3/time 16 16
Indvindingsindtag (meter under terræn) 39 - 47 38,5 - 47,5
Geologi 2 tynde lerlag med samlet tykkelse på 4 meter 3 tynde lerlag med samlet tykkelse på 4 meter

Kildepladsen er omgivet af naturarealer og dyrkede marker. Grundvandsmagasinet er kun beskyttet af få tynde lerlag.

Indvindingstilladelsen fra 2010 og gyldig til 1. september 2034. Der er i 2017 og 2018 indvundet en større mængde end tilladelsen, da der er leveret vand til Ørnhøj Vandværks forsyningsområde, som en del af nødforsyningen.

Indvindingen er dog stigende siden 2012 og behovet for vand i eget forsyningsområdet er stort set lig med mængden i indvindingstilladelsen. Den tilladte mængde bør øges.

Indvinding m3/år
- 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Indvinding 140.399 144.400 162.506 153.391 155.460 190.901 192.973
Tilladelse 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000 170.000

Vandbehandling:

Råvandet fra boringerne ledes til samme behandlingsanlæg med dobbelt filtrering.

Vandet iltes via kompressor.

Vandet filtres gennem 1 lukket forfilter på 40 m3/time og to lukkede efterfiltre på 20 m3/time.

Neutralisering sker ved tilsætning af kalkholdigt filtermateriale.

Rentvandstanken er på 100 m3.

Udpumpning til ledningsnet sker via 3 pumper på 15 m3/time og 1 pumpe på 5 m3/time


På baggrund af vandværkets nuværende evne og det fremtidige behov for vand i forsyningsområdet, kan det vurderes om der er behov for udvidelser af kapaciteten.

Fremtidig behov for indvinding og behandling

 

Nuværende kapacitet

Nuværende behov

Behov 2030

Vurdering

Indvinding m3/år

257.000

170.000

170.500

Der er umiddelbart kapacitet til behovet, dog bliver presset på grundvandsressourcen meget stort og kildepladsen er sårbar, derfor bør indvindingen ske mere skånsomt.

Behandling m3/døgn

800

680

682

Der er kapacitet til fremtidig behov og evt. nødforsyning.

Rentvandstanke m3

100

204

205

Tanken er lille i forhold til behovet. Da bufferkapaciteten er meget lille kan indvindingen ikke justeres til at ske mere skånsomt.

Behovet er skyldes befolkningsudvikling, men hovedparten af vandet fra Abildå Vandværk forsyner landbrugsdrift, hvor det er vanskeligere at forudsige et fremtidigt behov. Beregningen er baseret på at det samlede behov til landbrugsdrift i området forbliver uændret.

Behov i 2030 er beregnet på baggrund af Herning Kommunes befolkningsprognose 2019-2032, Herning Kommunes kommuneplan for fremtidige erhvervsområder og manglende tilslutning i landområde. Nuværende behov er faktiske oplysninger eller beregning jf. dansk ingeniørforenings norm for almene vandforsyninger.


Analyseresultat for udvalgte parametre

DGU nr. 84.1859

DGU nr. 84.2273

Drikkevand

Bemærkninger

Aggressivt CO2

30 mg/l

24 mg/l

2-14 mg/l

Indholdet er meget svingende i drikkevandet. Det kræver god styring af vandbehandlingen at holde værdien nede, da indholdet i grundvandet er meget højt.

Nitrat

13 mg/l

20 mg/l

12-14 mg/l

Grundvandet er påvirket af nitrat fra overfladen, hvilket igen tyder på at kildepladsen skal belastet mindst muligt.

Pesticider

Der er sporadisk påvist pesticider i små mængder, specielt BAM

Der er sporadisk påvist pesticider i små mængder, specielt BAM

Der er sporadisk påvist pesticider i små mængder, specielt BAM

Der er tale om pesticider, der ikke længere anvendes og indholdet er langt under grænseværdien, men det viser igen af kildepladsen er sårbar.

Drikkevandet er meget blødt med hårdhed mellem 3 og 4 grader dH. Der er lavet en indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i indvindingsoplandet til Abildå Vandværk. Denne plan beskriver mere detaljeret kildepladsens sårbarhed og tiltag for at sikre en forsat god vandkvalitet.

Vandet kontrolleres både fra boringerne, afgang vandværk, på ledningsnet og ved forbrugere. Der analyseres for langt flere stoffer end nævnt i skemaet. Men øvrige stoffer vurderes ikke at være et problem i råvand eller drikkevand.


Samlet vurdering

Nedenstående er en vurdering af anlæggets kvalitet og drift i forhold til vandforsyningsplanens mål og retningslinjer for sikker for forsyning, rent drikkevand, balance i udnyttelse af vandet og en vurdering af selskabets økonomi og drift i forhold til retningslinjer for sikker forsyning og økonomi.

Samlet vurdering

 

Vurdering

Bemærkninger

Kildeplads og boringer

Mindre god

Der er stor indvinding på hver boring. Kildepladsen er sårbar over for påvirkning fra overfladen, indvindingen bør være jævn med lav ydelse for at mindske presset på grundvandsressourcen. 
Boringerne er placeret i svært tilgængelig tørbrønde.

Behandlingsanlæg og udpumpning

Mindre god

Filteranlægget er fra henholdsvis 2017 og 2005.

Rentvandstanken er lille til behovet, det er ikke muligt at lave en jævn drift af værket.

Ledningsnet

God

Ledningsnettet er digitaliseret. Der bør laves en plan for vedligeholdelse.

Økonomi og drift

God

Vandforsyningen har en meget lav pris pr. m3 og en fornuftigt økonomi.

Der er ikke lavet et korrekt kvalitetsstyringssystem.

Beredskab

Meget god

Nødforbindelse til Ørnhøj Vandværk, nødstrømsforsyning

2 boringer


I nedenstående handleplan ses de aktiviteter og tiltag som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til vandforsyningsplanens målsætninger og til de krav om kapacitet af de tekniske anlæg, som er en følge af den forventede udvikling i vandbehovet. 

Handleplan

Aktivitet

Tidsplan

Deltage i samarbejdsgrupper om driftsforhold og lignende for at øge forsyningssikkerheden.

2020- løbende

Indføre kvalitetssikringssystem. Gennemgang af vandværket med henblik på at lave en investeringsplan og nedskrive rutine for drift af værket.

2020-2021

Lave en plan for udvidelse af rentvandstank og boringer.

2020-2022

Etablere en ekstra boring/kildeplads med henblik på at sænkning belastning ved indvinding.

2025-2030


Kontaktinfo

Trine Koch Jakobsen
Tlf.: 96288101
Send e-mail til grundvand@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.