Rottehandleplan

En effektiv rottebekæmpelse og forebyggelse, kræver en målrettet strategi. Her finder du Herning Kommunes Rottehandleplan, som gælder for 2019-2021

Plan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Herning Kommune

Den kommunale rottebekæmpelse foregår efter Bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. (BEK nr. 1723 af 17.12.2017), Miljøbeskyttelseslovens §17 og 18, samt i overensstemmelse med Kemikalielovgivningen, herunder Bekendtgørelse nr. 815 af 18.06.2018 om bekæmpelsesmidler med videre og Bekendtgørelse nr. 20 af 11.01.2018 (Dyreværnsloven).

Handleplanen er udtryk for Herning Kommunes overordnede strategi i forhold til bekæmpelse af rotter for årene 2019 - 2021. Handleplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen skal revidere handleplanen minimum hvert 3. år. Jf. §5 i Bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Den første rottehandlingsplan gældende for 2013 - 2015 bliver først revideret nu, grundet flere nye ændringer i love og bekendtgørelser som i løbet af de seneste 2 år, trådte i kraft oven i hinanden.

Herning Kommune hjemtog i september 2016 rottebekæmpelsen til egen Drift og Service.

Målet med dette var at kunne udføre en mere effektiv rottebekæmpelse med et stabilt mandskab samt at være konkurrencedygtig i forhold til udbud.


Rotteanmeldelse måned/år
Måned/År 2014 2015 2016 2017 2018
Januar 162

642

360 213 285
Februar 194 310 908 158 194
Marts 190 367 410 198 156
April 149 271 172 148 202
Maj 151 415 173 204 200
Juni 148 249 151 152 130
Juli 142 179 102 159 180
August 229 200 139 156 181
September 369 256 174 226 -
Oktober 474 338 196 275 -
November 676 386 298 277 -
December 458 294 215 211 -

Note: Det høje tal i februar 2016 skyldes, at vi overgik til et ny it-system til håndtering af rottebekæmpelse, og en masse data blev efterregistreret manuelt og er dermed ikke umiddelbart et retvisende udtryk for den faktiske situationen.

Drift og Service hjemtog opgaven fra 1. sept. 2016 - diagrammet viser fra dette tidspunkt (grå søjler) et markant fald i rotteanmeldelser året ud.

År 2017 viser et fald i antallet af anmeldelser, hvor højsæsonen (oktober - marts) ikke har haft så mange anmeldelser som tidligere.

År 2018 viser en lille stigning i januar men ellers en kurve der ligger tæt op ad 2017.

Som tabellen viser, har Herning Kommune haft et markant fald i rotteanmeldelser fra september 2016 og frem og det på trods af at der 27/6- 16 udkom en ny bekendtgørelse, som krævede 3 ekstra tilsyn på landejendomme med rottetilhold samt at ejer, lejer eller dennes repræsentant ved giftudlægning skulle være til stede hver gang ny gift skulle udlægges. Dette krævede ekstra tid og planlægning, hvilket gjorde, at den planlagte effektive kørerute ikke kunne følges. Desuden måtte der ikke bekæmpes med gift længere end 10 m fra bygning, hvilket medførte flere besøg på en ejendom, hvor kilden til rottetilholdet lå ud over 10 m fra bygning.

Den 29/6-17 kom en ny Kemikalielov som gjorde at fælder med gift skulle tilses hyppigere i opstartsfasen, hvilket også gav flere tilsynsbesøg.

Den 29/12-17 kom seneste nye "Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter", det er på grundlag af denne bekendtgørelse, den nye Handleplan er udfærdiget.

På trods af disse nye lovgivninger har kommunen med hjemtagelse af opgaven fået et fald i antallet af rotteanmeldelser i år 2017 på 27%.

Der er siden 2015 opsat godt 80 rottespær på Kommunale institutioner jf. lovgivning fra 26/6-2012, investeret i 32 elektroniske fælder, som har været inddraget i bekæmpelsen for at imødekomme kravet om brug af mindre gift. Disse fælder har til dels været anvendt ved akutte anmeldelser samt som forebyggelse ved separering af hovedkloakker for at nedbringe rottetrykket inden der åbnes op til kloakken.

I den første planperiode fra 2015, er der gennemført en målrettet en indsats på følgende områder:

  • Restaurationsområdet blev klædt på til at forebygge rotter og kende tegnene på et evt. tilhold, så der blev anmeldt rotter på et tidligt stadie. Dette har givet mere ro og færre anmeldelser indenfor dette område.
  • Dambrug, hvor der i samarbejd med Miljøstyrelsen er udfærdiget en rapport om hvilke muligheder der er på disse områder og en kortlægning af hvordan disse imødekommes. Dambrugene blev orienteret om hvilke tiltag der ved undersøgelsen viste sig at have effekt i forbindelse med at forebygge rottetilhold.
  • Udbredt forebyggende information både film (Fumle og rotterne), som kan ses på kommunens hjemmeside samt brochurer og personlig information.
  • Deltaget i ERFA gruppe, hvor der er effektiv sparring og vidensdeling med kolleger fra andre kommuner.
  • Vi har etableret et godt samarbejde med Herning Vand, hvor vi arbejder sammen om at bekæmpe rotter orienterer hinanden om tilhold, der skal handles på.
  • Vi mødes én gang årligt med kloakmestrene hvor vi udveksler erfaringer og retningslinjer for hvordan vi arbejder sammen om at handle hurtigt på rottetilhold.
  • Vi har fulgt samtlige relevante efteruddannelses kurser, for at opretholde ny viden på området og håndtering af nye lovgivninger og retningslinjer på området.

Herning Kommune arbejder for at nedbringe antallet af rotter i kommunen, gennem en målrettet og effektiv rottebekæmpelse, i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Dette gøres under hensyntagen til miljøet, hvor det tilstræbes at bruge mindre gift og flere alternative metoder.

Dette gøres ved:

  • At vi reagerer rettidigt på en anmeldelse. Ved anmeldelse af rotter i beboelse, på fødevarevirksomheder eller andre sårbare ejendomme, besøges ejendommen samme dag, hvis anmeldelsen er sket før kl. 12. Er anmeldelsen sket efter kl. 12 rykker rottebekæmperen ud senest næste formiddag. Alle andre anmeldelser får besøg af rottebekæmperen senest 8 hverdage efter anmeldelsen.
  • At rottebekæmperen forsøger at finde årsagen til rotteforekomsten samt tilholdsstedet hurtigst muligt og på den baggrund igangsætter bekæmpelse.
  • Denne skal samtidig rådgive borgeren om hans rolle og pligt i forbindelse med sikring af egen ejendom.
  • At den enkelte anmelder/ejer holdes orienteret om sagens status.
  • At al bekæmpelse med gift foretages under hensyntagen til miljøet og lovgivningen.

Herning Kommune vil, jf. §7. stk. 2. i Bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, fra den 1. januar 2019 have et beredskab til håndtering af rotteanmeldelser i beboelse, i fødevarevirksomheder og tilsynspligtige ejendomme, hvor rotter udgør en særlig sundhedsmæssig risiko (akutte anmeldelser), i weekender og helligdage.

Dette foregår ved at rottebekæmperen kontrollerer om der er akutte anmeldelser i det digitale anmelde program lørdag og søndag midt på dagen. Der tages kontakt til disse og det vurderes om der skal handles på disse straks eller det kan vente til mandag formiddag.


Herning Kommune har, jf. Rottebekendtgørelsen af 26/6/2012, fra 2015-2016 installeret rottespær på 78 kommunale ejendomme, i alt 120 spær. Der monteres løbende spær på nytilkomne kommunale ejendomme.

Herning Kommune vil senest dem 31/12-2020 have installeret rottespær på de private, regionale og statslige skoler, plejehjem, daginstitutioner og hospitaler, hvor der er opnået tilladelse fra grundejer og hvor det er teknisk muligt, jf. §14 i Bekendtgørelsen for forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Før opsætning af spær undersøges kloaksystemet inde på grunden for rotter. Dette sker ved at undersøge om der er spor efter rotter i ejendommens brønde.

Herning Kommune står for vedligehold og service på samtlige rottespærrer som kommunen har installeret.


Den kommunale rottebekæmpelse i Herning Kommune er gebyrfinansieret. Gebyret opkræves via ejendomsskattebilletten.

Gebyret er i 2019 på kr. 75,- pr 1 mio. kr. ejendomsværdi.


Herning kommune råder over følgende ressourcer til drift af rottebekæmpelsen for at lovgivningen kan overholdes.

  • 4 mand til almindelig daglig drift
  • 1 mand ekstra (i perioder og som afløser)
  • 4 mand ekstra (tilsynspligtige ejendomme i perioden oktober - marts) *
  • 4 (5) køretøjer, udstyret til bekæmpelse
  • 30 Wicetrap fælder (elektronisk kloak fælde)
  • 2 Wicebox (elektronisk overfladeboks)
  • 1 rottehund (fanger rotter og ikke mindst, finder hurtigt rotternes tilholdssteder)

*) Tilsynspligtige ejendomme skal besøges i perioden primo oktober til ultimo februar. Denne periode er højsæson for rotteanmeldelser, og det kræver 4 mand ekstra ud over de 4 - 5 mand, der kører den daglige drift.


Handleplan og udvalgte fokusområder er et supplement til den eksisterende kommunale rottebekæmpelse. De fokusområder, som Herning Kommune giver ekstra opmærksomhed, er udvalgt for at understøtte målsætningerne for den kommunale bekæmpelse.


Herning Kommune vil udbrede viden via forskellige kanaler, f.eks. hjemmeside, møder, brochurer, digitalt og ikke mindst via rottebekæmperne ude i marken, som jf. lovgivningen, skal oplyse og påse at ejer af en ejendom opfylder de krav loven stiller i forbindelse med et rottetilhold samt hvilke pligter man har i forbindelse med sikring og renholdelse af som ejer af en ejendom for at forebygge rottetilhold.

Herning Kommune har i den nye rottehandlingsplan valgt at have ekstra fokus på følgende indsatsområder:

Fokusområde 1

Kolonihaver

Kolonihaver og specielt hvor der er hønsehold, er et af de områder hvor der ofte er rotteanmeldelser. Her vil vi udbrede information, der beskriver hvordan man med en kollektiv forebyggende indsats sikrer sig bedst muligt mod rotter. Dette vil vi søge at få indarbejdet i kolonihavernes vedtægter.
I forbindelse med hønsehold vil man blive informeret om hvordan bur og hønsehus indrettes/opføres samt hvordan man opbevarer og fodrer på den sikre måde, så der er mindst mulig risiko for rotter.

Fokusområde 2

Øget information om egen pligt til at forebygge og anmelde rottetilhold

Herning Kommune vil informere borgere, institutioner, skoler, plejehjem om hvordan de jf. lovgivningen har pligt til gøre en indsats for at forebygge rottetilhold på egen ejendom både i forbindelse med at sikre bygninger samt renholdelse. Vi vil udbrede kendskabet til "tegn på rotter", "Hvad er det rotterne tiltrækkes af"? "Hvad gør vi hvis vi har mistanke om rotter"? "Fumle og de fæle rotter" en tegnefilm om rotter og forebyggelse, vi i fællesskab med omkringliggende kommuner har fået lavet, inddrages i dette.

Fokusområde 3

Rotter i det offentlige rum

Rotter kan dukke op overalt i vores omgivelser af mange forskellige årsager og som udgangspunkt vil der altid være vand, mad, og skjulesteder tilstede. Et godt eksempel er i vores parker. Her vil der altid være beplantning, de kan skjule sig bag i lang tid uden at blive opdaget og der vil være efterladte madrester eller en skraldespand, der er tilgængelig.

Med den nye Rottebekendtgørelse er der fra Miljøstyrelsen kommet nye retningslinjer for giftanvendelse til bekæmpelse af rotter til gavn for miljøet. Det betyder at, når vi skal bekæmpe rotter i det offentlige rum, der skal tænkes i nye baner, specielt med tanke på forebyggende tiltag.

Herning kommune ønsker i den kommende planperioden, at undersøge hvilke muligheder der er for samarbejde med relevante afdelinger i kommunen, omring forebyggelse af rotter, specielt i de områder hvor bekæmpelsen bliver besværliggjort med begrænsningerne i anvendelse af gifte. F.eks. rottesikre skraldespande i parker og ved shelters.

Målelige succeskriterier

  • Antal anmeldelser
  • Antal besøg pr. rotteanmeldelse
  • Anvendt gift, mængde og type
  • Færre genanmeldelser på samme ejendom

Herning Kommune arbejder tæt sammen med Herning Vand omkring rottebekæmpelse i hovedkloakkerne.

Herning Vand anvender året rundt kloakblokke med gift samt elektroniske fælder (omkring 35 stk.) i hovedkloakkerne, og før åbning af hovedkloakker i forbindelse med separering, iværksættes en ekstra intensiv bekæmpelse. Herning Vand informerer, inden separering, de berørte borgere om, at det er vigtigt, at de på egen ejendom får opdateret sikringen, inden arbejdet går i gang. Dette anbefales fordi arbejdet med hovedkloakkerne stresser rotterne ud i de private systemer og omgivelser.

Herning Kommune og Herning Vand bruger hinanden som sparringspartnere, når der er problemer med rotter i forbindelse med kloakbrud i det offentlige spildevandssystem og Drift tager sig af regnvandssystemet.


Herning Kommune tillader privat rottebekæmpelse af personer, som har en R1- eller en R2- autorisation.

R1-autorisation: Autorisation til erhvervsmæssig forebyggelse og bekæmpelse af rotter. En R1-autoriseret skal ved indgåelse, ændring eller ophævelse af kontrakt (sikringsordning), straks anmelde dette til Styrelsen eller Herning kommune (byggesag@herning.dk).

R2-autorisation: Autorisation til at bekæmpe rotter ved brug af visse kemiske bekæmpelsesmidler (den svageste gift) på egen erhvervsejendom. En R2-autorisation kan først begynde at bekæmpe, efter der er givet besked til kommunalbestyrelsen om, at denne selv varetager bekæmpelsen.

R1- og R2 bekæmpere er ansvarlig for at løbende at registrere oplysninger, som angivet i bilag 6, og for, senest en måned efter sagens afslutning, at indberette denne til Styrelsen eller kommunen.

Herning Kommune forbeholder sig retten til, at lave en bygningsgennemgang af en R2-autoriseret persons erhvervsejendom, for at sikre at ejer som selv håndterer bekæmpelsen også tager fat i sikring og forebyggelse af rotter.

De private rottebekæmpere skal være bekendt med og følge Herning Kommunes aktuelle handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Herning Kommune kan i tilfælde af grov eller ofte gentagne forsømmelighed fra private bekæmpere, overtage bekæmpelsen og anmelde dette til styrelsen, hvis det kan bevises, at bekæmperen er skyldig i grov eller oftere gentagne forsømmeligheder.


Herning Kommune vil løbende udføre stikprøve kontrol af private bekæmpere.

Plan for tilsynspligtige ejendomme

Herning Kommune skal udarbejde og ajourføre en liste over tilsynspligtige ejendomme i kommunen. Tilsynspligtige ejendomme er erhvervsejendomme med dyrehold, primærproduktion af fødevarer og foder til dyr, opbevaring af foderstoffer til dyr eller opbevaring af planteprodukter, som efterfølgende anvendes til produktion af fødevarer til mennesker.

De tilsynspligtige ejendomme skal en gang årligt, i perioden primo oktober til ultimo februar, have foretaget en gennemgribende bygningsgennemgang med tilhørende brønde og omkringliggende arealer med henblik på at identificere fejl og mangler i relation til forebyggelse af rotter. Ved forekomst af rotter vil der blive iværksat bekæmpelse efter gældende regler.


Tre små søde rotteunger.

Kontaktinfo

Lene Skovmose
Kloakmester
Tlf.: 96288089
Send e-mail til bjgls@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.