Tilbage

Plan for vandforsyning

Dette er vores plan for, hvordan kommunens borgere og erhverv sikres godt og rigeligt drikkevand.

Hvad er en vandforsyningsplan?

Vandforsyningsplanen beskriver, hvordan borgere og erhverv sikres godt og rigeligt drikkevand både nu og i fremtiden. Planen fastlægger hvilke vandforsyninger, der skal levere vand til borgere og erhvervsvirksomheder i forskellige områder af kommunen, samt hvilke områder, der ikke kan forsynes med alment vand.

Vandforsyningsplan findes kun som en digital plan. Hvis du alligevel ønsker at have en papirversion, kan du udskrive hele eller dele af Vandforsyningsplanen.

Hvis du er interesseret i at vide mere om det vandværk, som du bliver forsynet fra, eller er du i tvivl om, hvilket vandværk du får vand fra, kan du finde oplysninger via kort over forsyningsområder.

Find også vores indsatsplaner for beskyttelse af drikkevand i Herning Kommune.

Formål

Planen beskriver Herning Kommunes mål og retningslinjer for forsyning med drikkevand og udnyttelse af grundvand. Retningslinjerne viser det overordnede administrative grundlag for kommunens afgørelser efter vandforsyningsloven.

Vandforsyningsplanen indeholder en opgørelse af nuværende indvinding af vand og en beskrivelse af de enkelte almene vandværker, de private brønde og boringer og indvindingerne til erhverv og landbrug.

Vandforsyningsplanen beskriver, hvordan befolkning og erhverv i Herning Kommune forsynes med vand i fremtiden. Den er derfor lavet på baggrund af Kommuneplanen, som beskriver den planlagte udvikling med hensyn til befolkning og erhverv.

På baggrund af at det kommende behov er beskrevet hvordan forsyningsstrukturen skal udvikles i takt med kommunens udvikling, så vandværkerne og forsyningsnettet også i fremtiden kan løfte opgaven og garantere en høj forsyningssikkerhed for både borgere og erhverv.

Grundlag

Vandforsyningsplanen er udarbejdet i henhold til Vandforsyningslovens § 14.

Planen gælder for hele Herning Kommune og erstatter Vandforsyningsplan fra 2011.

Inden den politiske behandling har planen været i teknisk høring hos alle almene vandforsyningsselskaber i Herning Kommune samt hos nabokommuner.

Forslaget til Vandforsyningsplan 2019 har været i offentlig høring i 8 uger fra xx

Byrådet har endeligt godkendt Vandforsyningsplan 2019 ved mødet d. xx

Andre Planer

Vandforsyningsplan må ikke stride mod anden planlægning i staten eller kommunen, f.eks. Kommuneplan, Vandområdeplaner, Spildevandsplan mv. Mål og Retningslinjer er derfor lavet i overensstemmelse med og som supplement til andre planer i kommunen. Vandforsyningsplanen er en sektorplan og skal opfylde og udfylde de rammer, der udstikkes i lovgivningen og den statslige planlægning.

I Herning Kommune er udpeget flere områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor der skal udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. 


Natura 2000 og habitatdirektivets bilag IV arter

Herning Kommune har foretaget en vurdering af, om planforslaget kan påvirke et Natura 2000 område samt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV.

Vandforsyningsplanen dækker over et område hvor i der ligger 9 Natura 2000-habitatområder, hvoraf de to også er Natura 2000-fuglebeskyttelsesområder. Området som Vandforsyningsplanen dækker over ligger endvidere i opland til 3 fjordområder, der alle er udpeget til både Natura 2000- habitatområde, Natura 2000-fuglebeskyttelsesområde samt Ramsarområde.

Med Vandforsyningsplanen udlægges der flere områder som selvforsyningsområde. Disse områder har hidtidigt ligget som forsyningsområde for vandforsyningsselskaber, men forsynes i dag ikke af vandforsyningsselskaber. Det vurderes derfor at der ikke sker ændringer som kan påvirke Natura 2000-områder som følge af ændringen i kommunens udpegning af selvforsyningsområder. En mindre stigning i vandindvindingen som følge af befolkningstilvæksten vurderes heller ikke at påvirke Natura 2000-områder væsentligt.

Fremtidige ændringer i indvinding behandles behørigt efter gældende lovgivning hvorved det sikres, at der ikke sker væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-områder, arter beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV, opført som rødlistede eller udpeget som kommunal ansvarsart.

Det er kommunens vurdering, at Vandforsyningsplanen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, ikke vil have nogen negativ påvirkning på Natura 2000-områder. Det er endvidere Kommunens vurdering, at planen er uden væsentlig betydning for en opnåelse af gunstig bevaringsstatus/bevaringsprognose for naturtyper og arter på udpegningsgrundlagene for Natura 2000 områderne. Endelig er det kommunens vurdering, at Vandforsyningsplanen ikke medfører en negativ påvirkning på arter beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV eller vil skade deres yngle- eller rasteområder.

Rødlistearter:

En række dyr og planter, der er optaget på den danske Rødliste vil kunne forekomme i nærområdet. Den væsentligste årsag til, at arter er så pressede at de optages på Rødlisten er, at deres levesteder ændres eller forsvinder. Mange arter optræder i små isolerede bestande og hertil kommer, at nogle arter er presset af indirekte påvirkninger såsom klimaændringer, kvælstofdeposition, ændrede driftsformer i land- og skovbrug mv. eller direkte ved fældning af træer og fjernelse af dødt ved. Vandforsyningsplanen vurderes ikke at udgøre en trussel, der vil medføre en væsentlig påvirkning af arter, som er optaget på den danske Rødliste.

Ansvarsarter:

Ansvarsarter er dyre- og plantearter, som Herning Kommune har et særligt ansvar for. Det kan være fordi arten er sjælden enten i Danmark eller i resten af verden. Det vurderes, at projektet, ikke strider imod kommunens naturpolitik og tankerne bag den grønne struktur. Planen vurderes at være uden negative konsekvenser for kommunale ansvarsarter.

Lov om Miljøvurdering

Ifølge "Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer" skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis en plan antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Herning Kommune har i en screening vurderet, at planen ikke medfører nogen væsentlig påvirkning på det omkringliggende miljø, og der er derfor ikke foretaget yderligere miljøvurdering. Screeningen kan ses ved henvendelse på Herning Kommunes planafdeling.

 


Herning Kommune har en række mål for forsyningssikkerhed, vandkvalitet, vandressourcen og økonomi. Målene beskriver overordnet strategi for vandforsyning og indvinding af vand i kommunen.

Sikker forsyning af drikkevand

Alle borgere skal have rigeligt rent drikkevand også i fremtiden.

Borgere, der forsynes af almene vandforsyninger, skal have den højst mulige sikkerhed for levering af drikkevand. Ved eventuelle forureninger eller tekniske uheld skal forbrugerne inden for det kortest mulige tidsrum have adgang til rent vand igen.

Kommunen opfordrer til samarbejde mellem vandforsyningsselskaber, med henblik på at sikre drikkevandsforsyningen.

Kommunen og vandforsyningsselskaberne skal vedligeholde beredskabsplaner for drikkevandsforurening og driftsforstyrrelser.

Rent drikkevand

Drikkevandsforsyningen skal baseres på rent grundvand. Der skal også i fremtiden kunne indvindes rent grundvand til drikkevand.

Drikkevandet skal være af god kvalitet og borgerne skal have tillid til vandet. Det skal sikres gennem beskyttelse af grundvandet grundvandet, sikring af vandforsyningernes drift og økonomi og løbende renovering af vandforsyningers ledningsnet og anlæg.

Kvaliteten af vandet i de almene vandværkers ledningsnet beskyttes ved at sikre, at vand fra andre systemer ikke kommer i kontakt med ledningsnet til drikkevand.

Beskyttelsen af drikkevandet skal inddrages i relevante beslutninger og handlinger i kommunen. Byudvikling planlægges og tilladelser på miljøområdet udarbejdes, så grundvandsdannende arealer og boringsnære beskyttelsesområder så vidt muligt friholdes for grundvandstruende aktiviteter. 

Balance i udnyttelse af vand

Vandforsyningen skal være bæredygtig, og vandindvinding skal ske med omtanke for grundvandsressourcen, den omkringliggende natur og fremtidens borgere.

Grundvandsmagasiner med indvindingsinteresse for vandværker, både nu og i fremtiden, skal så vidt muligt kun anvendes til drikkevandsformål. Indvinding af vand til andre formål må ikke medføre forringelse af vandkvaliteten eller kvantiteten i grundvandsmagasiner med drikkevandsinteresser.

Herning kommune vil arbejde for at minimere vandspild, så grundvandsressourcen ikke belastes unødigt.

God økonomi for vandværker og forbrugere

Vandforsyningsselskabernes takster skal have en sådan størrelse, at vandværkets økonomi kan klare en løbende vedligeholdelse og renovering af anlægget.

Kommunen vil arbejde for rimelige og attraktive priser sat i forhold til forbrug.

Kommunen vil løbende opfordre til, at udformning af taksterne kan fastholde eksisterende forbrugere og få flere store vandforbrugere tilsluttet til gavn for helheden.

Kommunen vil, i samarbejde med vandforsyningsselskaberne sikre, at vandværkerne er effektive og økonomisk stabile, så forsyningen sikres.


Krav til vandværkerne for sikker forsyning:

Vandforsyningsselskaberne skal kunne opretholde forsyningen til ledningsnettet i tilfælde af forurening i boringer eller på vandværket, ved pumpesvigt eller andre driftsproblemer på vandværket.

Dette kan opnås ved at:

  • Ledningsnettet kan forsynes fra mindst to vandværker eller
  • Vandværket har mindst to aktive indvindingsboringer.

Ved strømafbrydelser eller ledningsbrud skal varigheden af afbrydelse af vandforsyningen minimeres mest muligt. Det vil sige begrænsning af tidsrummet indtil nødstrøm er fremskaffet, eller ledningsbruddet er lokaliseret og lækagen standset.

Vandforsyningsselskaberne bør løbende vedligeholde ledningsnet for at undgå ledningsbrud på ældre ledninger.

Vandforsyningsselskaberne skal lave fælles beredskabsplaner for at sikre forsyningen i fælles forsyningsområder.

Beredskabsplanerne skal sikre forsyningen både ved midlertidigt svigt i drift eller administration.

Herning Kommune og Herning Vandråd laver en skabelon for en fælles beredskabsplan.

Hvis et vandforsyningsselskab midlertidigt eller permanent ikke kan opretholde sine forpligtelser i forsyningsområdet, skal forsyningen overtages af et andet vandforsyningsselskab. Herning Vand A/S og/eller Vildbjerg Vandværk A.m.b.a. har overordnet pligt til at sikre forsyningen, hvis andre selskaber ikke ønsker at varetage opgaven.

Vandforsyningerne skal øge samarbejdet med henblik på vidensdeling og at løse opgaver professionelt.

Forsyningspligt:

Ejendomme med behov for drikkevand skal indenfor et vandforsyningsselskabs forsyningsområde kunne forsynes inden for maksimalt 1 år.

Herning Kommune kan give dispensation fra dette krav, hvis:

  • en ejendom ligger for langt fra nuværende ledningsnet, eller 
  • ejendommen har et meget lille vandforbrug.

Eksisterende større erhvervsindvindere har ikke krav på at blive tilsluttet almen vandforsyning.

Økonomi

Betaling for vand bør udformes, så store vandforbrugere oplever en forsyningsmæssig og økonomisk fordel ved almen vandforsyning.

Takster for betaling af vand skal sikre, at vandforsyningsselskaberne har økonomi til at levere stabil forsyning af rent drikkevand. Herunder at selskaberne kan lave henlæggelser til grundvandsbeskyttelse og renovering af anlæg.

Prisen for tilslutning til almen vandforsyning skal dække selskabernes udgifter til tilslutning af ejendomme, så udgifter og indtægter over en længere periode hviler-i-sig-selv.

Takster for kommende år skal godkendes af kommunen. Seneste årsregnskab, budget og investeringsplan skal sendes sammen med anmodning om godkendelse af takster.

Vandbesparelser

Vandforsyningerne skal hvert år indberette oppumpede og udpumpede vandmængder samt solgte mængder og ledningstab for hvert vandværk til Herning Kommune.

Ledningstabet bør ikke være mere end 5%. Hvis ledningstabet er over 5% skal der gives en forklaring på årsagen ved indberetningen. Vandværker der over en periode på 3 år har ledningstab over 10 % skal gennemføre lækagesøgning og kontrol af målere på vandværket.

Administrationspraksis ved tilladelser efter vandforsyningsloven:

Herning kommune vurderer alle indvindinger i forhold til påvirkning af grundvandsressourcer, vandløb og våde naturområder. Praksis for denne vurdering justeres løbende i forhold til gældende lovgivning, tilgængelige data og mulige beregningsmetoder.

Herning Kommune vurderer ved hver tilladelse, om der skal bruges vand med drikkevandskvalitet, eller om der kan bruges vand af ringere kvalitet.

Der gives ikke nye eller øgede tilladelser til vandindvinding, hvor formål ikke er drikkevandskvalitet i grundvandsmagasiner, hvor fra der indvindes eller kan indvindes drikkevand til almen vandforsyning.

Hvis Herning Kommune vurderer, at indvindingen ikke ressourcemæssigt vil påvirke vandværkers indvinding, kan der gives tilladelse under særlige vilkår.

Ved fornyet tilladelse til indvinding fra eksisterende boringer som er ført til dybe grundvandsmagasiner i OSD eller indvindingsoplande til almene vandværker, kan stilles særlige vilkår for at sikre mod forurening af magasinet.

Boringer til varmeanlæg eller grundvandskøleanlæg må ikke etableres indenfor 300 meter fra vandværksboringer eller i dybe magasiner i vandværkernes indvindingsoplande.

Tilladelse til avanceret vandbehandling på almene vandværker gives kun, hvis det økonomisk og teknisk er den bedste løsning for at sikre rent vand til borgerne.

Tilladelse til avanceret vandbehandling til enkeltvandforsyninger gives kun, hvis anlægget ligger i et selvforsyningsområde, og der ikke kan findes rent drikkevand til rimelig pris.

Når en ejendom tilsluttes alment vandværk, skal den eksisterende boring eller brønd sløjfes, medmindre der søges og opnås tilladelse til supplerende forsyning.

Enkeltstående sugespidser og gravede brønde på under 2 meter, hvor vandstanden ikke sænkes væsentligt, betragtes ikke som indvinding, der kræver tilladelse efter vandforsyningsloven.

Supplerende forsyning (tilladelse til egen indvinding af vand på en ejendom, der er tilsluttet almen vandforsyning):

Tilladelse til supplerende forsyning kan kun ske til formål uden krav om drikkevandskvalitet.

Tilladelse til vanding af erhvervsmæssig produktion af afgrøder, sportsarealer eller lignede er ikke supplerende forsyning, da disse behov normalt ikke dækkes af almen vandforsyning.

Tilladelse til supplerende forsyning kan kun ske efter konkret vurdering af risikoen for almen vandforsyning. Nedenstående skal kunne opfyldes:

  • Vandinstallationer skal adskilles, så vandet fra det almene vandforsyningsanlæg ikke kan blandes med vand fra egen boring.
  • Vandforsyningsselskabet  må ikke have økonomisk tab i forhold til manglende dækning af nyligt udførte renoveringer specielt med fordel for ansøger.
  • Ansøger skal dække eventuelle udgifter for Vandforsyningen til omlægning af ledningsnet i forbindelse med tilladelsen.

Forudsætninger for tilladelse til erhvervsformål:

  • Ved tilladelse til supplerende forsyning fra eksisterende boring/brønd, skal boringen/brønden opfylde gældende krav til udformning og indretning.
  • Eksisterende og nye boringer skal overholde afstandskrav i henhold til norm for mindre ikke-almene vandforsyningsanlæg (DS 441), ligge mindst 300 meter fra kortlagte forurenede arealer og mindst 400 meter fra målsatte vandløb, søer og vådområder.
  • Installationerne til henholdsvis vandværksvand og egen forsyning skal være placeret i separate bygninger. Der stilles vilkår i tilladelsen for at sikre den almene vandforsyning.
  • Er det ikke teknisk muligt at etablere installationerne i separate bygninger stilles der skærpede vilkår til indretningen og overvågning. 
  • Forvaltningen fører tilsyn med installationerne, når der gives en tilladelse.
  • Vandforsyningsselskabet skal høres om installation og vilkår til sikring af den almene vandforsyning inden tilladelsen gives.

Forudsætninger for tilladelse vanding af arealer uden erhvervsmæssig produktion:

  • Nye boringer skal overholde afstandskrav i henhold til norm for mindre ikke-almene vandforsyningsanlæg (DS 441), ligge mindst 300 meter fra kortlagte forurenede arealer og mindst 400 meter fra målsatte vandløb, søer og vådområder.
  • Herning Kommune kan for eksisterende boringer vurdere om manglende overholdelse af afstandskrav giver anledning til uacceptabel påvirkning eller om der kan gives tilladelse.
  • Installationerne til egen forsyning skal være placeret udenfor bygninger. Installation i separate rum kan accepteres i særlige tilfælde. Forvaltningen fører tilsyn med installationerne i forbindelse med en tilladelse.
  • Eksisterende tilladelser, der ikke opfylder krav om adskillelse af installationer, forlænges ikke.
  • Der gives maksimalt tilladelse til 1.000 m3/år og 2 m3/time.
  • Der gives normalt kun tilladelse til nye boringer, når behovet for vanding er over 200 m3/år. Vandingsbehovet beregnes normalt som 100 mm/år.
  • Der gives ikke tilladelse til vanding af græsarealer i forbindelse med nye boringer.
  • Eksisterende boringer, der ønskes ændret til havevanding, skal ligge i forbindelse med havearealet.

Nuværende vandforsyning

Drikkevand

Vandforsyningen i Herning Kommune er baseret på en decentral forsynings- og indvindingsstruktur, hvor 25 almene vandværker (ejet af 21 selskaber) forsyner borgere og erhverv i byerne og landområder. 

Derudover er der 48 ikke-almene vandværker, som hver leverer vand til 2-9 ejendomme og ca. 1.300 ejendomme, der har egen brønd eller boring. Disse forsyninger ligger i landområdet og en del boringer forsyner også landbrugsdrift.

Mange af disse anlæg har ret til indvinde vand efter vandforsyningsloven § 18, det vil sige uden tilladelse med vilkår og indberetter derfor ikke vandforbruget.

Derudover indvinder 7 institutioner, campingpladser og lignende deres eget drikkevand.

Mange af disse ejendomme kan blive tilsluttet et alment vandværk, men 144 ejendomme ligger i selvforsyningsområde og vil være henvist til fortsat at skaffe vand via egen indvinding.

Vand uden drikkevandskvalitet.

Der er 1.290 anlæg til erhvervsmæssig vanding af afgrøder (markvanding, planteskoler, sportspladser mv.). Derudover er der 109 anlæg til anden erhvervsmæssig brug uden drikkevandskvalitet (dambrug, husdyrfarm, vaskevand, produktionsvand, m.v.).

261 ejendomme har tilladelse til havevanding fra egen boring eller brønd, som supplement til forsyningen fra alment vandforsyning.

Fremtidig vandforsyning

Den eksisterende struktur for indvinding af drikkevand i Herning Kommune opretholdes. Herning Kommune forventer, at de eksisterende vandforsyningsselskaber fortsætter i planperioden.

Vandforsyningsselskabernes anlæg har samlet kapacitet til at dækket forventede fremtidige behov i Herning Kommune. 

De fleste vandværker lever op til planens mål. Nogle selskaber har dog behov for at renovere behandlingsanlæg, sikre kildepladsen eller på andre måder øge forsyningssikkerheden.

Der er nogle få anlæg som enten skal udbygge behandlingsanlæg eller etablere boringer for at kunne dække fremtidigt behov og øge forsyningssikkerheden.

Disse behov for tiltag er beskrevet under handleplan for de enkelte vandværker/selskaber.

Forsyningsområder

Kommunen er opdelt i områder som dækkes af et vandforsyningsselskab eller et selvforsyningsområde. Vandforsyningerne har pligt til, inden for deres forsyningsområde, at tilslutte beboelse ved ejendomme der måtte ønske det.

Selvforsyningsområder

I dele af kommunen er det ikke umiddelbart muligt for ejendomme i det åbne land at blive tilsluttet et alment vandværk. Det skyldes at kommunen dækker et stort geografisk område og nogle områder er meget tyndt befolkede. Det vil kræve meget lange vandledninger at dække alle områder i kommunen. Det er ikke økonomisk rentabelt, og kan give en dårligere vandkvalitet at lægge så lange vandledninger med meget lille vand flow. Disse områder er derfor udlagt som selvforsyningsområder. Det betyder at ejendommene skal vedligeholde deres egen boring eller brønd til drikkevandsforsyning.

For at sikre vandkvaliteten på ejendomme i områder med selvforsyning kan der blive tale om at påbyde en forbedring, f.eks. tætte en eksisterende boring, eller lave en dybere boring.

I tilfælde hvor vandet kræver avanceret vandbehandling for at overholde krav til vandkvaliteten, og der ikke er mulighed for anden indvinding eller for tilslutning til andet anlæg, kan kommunen give til tilladelse til avanceret vandbehandling.

Drikkevand over kommunegrænsen

Kibæk Vandværk vil fremover forsyne hele forsyningsområdet for Rishøj Vandværk i Ringkøbing-Skjern Kommune. Mængde for dette område er derfor indregnet i fremtidige behov for vand for Kibæk Vandværk. Se nærmere under handlingsplanen for Kibæk Vandværk.

Derudover forsynes enkelte ejendomme i nabokommunerne fra værker i Herning Kommune, lige som enkelte områder i Herning kommune mere hensigtsmæssigt forsynes af vandværker i nabokommunerne.

Områderne som dækkes af vandværker i andre kommuner fremgår af kortet over forsyningsområder.

I alt 87 ejendomme i kommunen forsynes eller kan forsynes af vandværk i en nabokommune.

Mængderne er ikke opgjort, men er begrænsede. Eksport og import af vand vurderes at være lige store.

Endvidere er der nødforbindelser mellem Sdr. Felding Vandværk og Troldhede Vandværk i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Forsyningssikkerhed

Et vandværk har god forsyningssikkerhed, hvis vandværket kan opretholde leverancen af drikkevand selvom der er strømafbrydelse, dele af behandlingsanlægget bryder ned eller der er problemer med vandkvaliteten.

Høj forsyningssikkerhed er også at risiko for brud på ledningsnettet minimeres og at evetuelle brud hurtigt udbedres.

Der er mange muligheder for vandværkerne for at forbedre egen forsyningssikkerhed. Det kan være etablering af flere boringer, etablering af flere behandlingslinjer på vandværket, nødstrømsforsyning og en plan for vedligeholdelse af ledningsnet.

Herning Kommune lægger stor vægt på forsyningssikkerheden og opfordrer til, at selskaberne gennem samarbejde øger sikkerheden både i den daglige drift og i nødsituationer.

Det er under vandværkernes handleplan påpeget, hvis der er svagheder i forhold til forsyningssikkerheden og hvis kommunen vurderer, at der skal gøres en indsats for at styrke både det enkelte vandværk og den samlede forsyningsstruktur.

Ledningsnet

Vandværkerne i Herning Kommune har generelt et stort ledningsnet i forhold til den udpumpede vandmængde, da alle vandværker forsyner ejendomme i det åbne land. De fleste vandværker har udbygget ledningsnettet i hele forsyningsområdet.

Vedligeholdelse af ledningsnettet er derfor en stor del af forsyningssikkerheden, herunder præcis information om beliggenheden af ledninger, stophaner mv. Handlingsplan for nogle selskaber er derfor at have fokus på digitalisering og vedligeholdelse af ledningsnettet.

Tabet fra ledningsnettet beregnes som forskellen på den udpumpede vandmængde fra vandværket og den samlede solgte mængde til forbrugerne.

Ledningstabet skal af hensyn til grundvandsressourcen og ressourcerne til vandværksdrift begrænses mest muligt. Et højt eller stigende ledningstab kan betyde, at ledningsnettet er utæt og derfor giver risiko for et større brud. En vedligeholdelsesplan for ledningsnettet er derfor vigtig. For at få overblik over ledningsnettet og behovet for renovering er første skridt en digitalisering af ledningsnet, med angivelse af stophaner, alder og dimension. 


Nuværende indvinding

De samlede indvindingstilladelser til indvinding af grundvand i 2017 i Herning Kommune er 74,5 millioner m³. Det er dog kun en mindre del af tilladelserne, som er givet til vand med krav om drikkevandskvalitet.

Nuværende indvinding

Anlæg

Tilladelse 2017

Indvinding 2017

Almene Vandværker

7.396.000 m3

6.408.708 m3

Andet drikkevand*

113.000 m3

63.177 m3

Erhvervsmæssige afgrøder

61.652.318 m3

24.152.283 m3

Erhvervsanlæg uden drikkevandskvalitet

5.173.200 m3

6.017.731 m3

Havevand

179.632 m3

ukendt

I alt

74.514.150 m3

36.641.899 m3

*Ejendomme med egen forsyning af drikkevand har ofte ikke en tilladelse og de brugte mængder kendes ikke for anlæg uden tilladelse. Mængderne er derfor større i virkeligheden. Det ikke-registrerede forbrug til husholdninger og landbrugsdrift skønnes at være ca. 1.000.000 m3/år.

Tilladelser til markvanding udgør den største mængde i tilladelserne, svarende til ca. 80 % af den samlede mængde.

Der er stor forskel i udnyttelsen af tilladelserne til de forskellige typer af anlæg. Indvinding af drikkevand er rimelig stabil fra år til år, mens f.eks. behov for markvanding ændrer sig væsentligt fra år til år. Året 2018 var meget tør og varm i en lang periode. Tilladelserne til markvanding blev i gennemsnit udnyttet med 91% i 2018 mod kun 39% i 2017.

Udvikling i forhold til tidligere vandforsyningsplan

I den tidligere vandforsyningsplan er den samlede mængde i indvindingstilladelser opgjort til 85 millioner m3. Faldet skyldes hovedsageligt at mange dambrug er nedlagt eller har fået ændret deres indvinding fra overfladevand til grundvand, hvilket giver et mindre vandbehov. Den samlede mængde på de andre anlægstyper er faldet med nogle få procent, hvilket for tilladelser til drikkevand skyldes, at tilladelserne er tilpasset i forhold til faktiske behov. For tilladelser til formål uden drikkevandsbehov skyldes fald mest bortfald i tilladelser til ikke aktive anlæg.

Den faktiske indvinding til almen vandforsyning er steget med 13 % siden 2009.

Udviklingen i vandbehovet

Vandværker

Der er stor forskel på størrelsen af vandforsyningsselskaberne, dels i forhold til den indvundne mængde og dels i forhold til det geografiske område selskabet skal forsyne. Herning Vand A/S dækker mere end halvdelen af behovet for drikkevand.

Som det fremgår af nedenstående tabel, har vandværkerne en indvindingstilladelse tilpasset behovet. Udvikling i indvinding og behov for de enkelte selskaber er beskrevet i databladet for det enkelte vandværk.

Udvikling i vandbehovet
 Vandværk

Indvinding 2017

m3

Tilladelse

m3 pr. år

udnyttet

Abildå Vandværk

190.901

170.000

112%

Aulum Vandværk

320.567

375.000

85%

Fasterholt Vandværk

20.900

40.000

52%

Feldborg Vandværk

37.129

50.000

74%

Haderup Vandværk

47.175

60.000

79%

Hammerum Vandværk

233.328

300.000

78%

Haunstrup Vandværk

16.401

25.000

66%

Herning Vand

3.551.717

4.000.000

89%

Karstoft Vandværk

45.520

85.000

54%

Kibæk Vandværker

208.419

245.000

85%

Sandet Vandværk

66.162

85.000

78%

Skarrild Vandværk

24.897

30.000

83%

Snejbjerg Vandværk

303.090

360.000

84%

Stakroge Vandværk

21.308

66.000

32%

Studsgård Vandværk

46.595

65.000

72%

Sunds Vandværk

316.606

365.000

87%

Sønder-Felding Vandværk

233.518

250.000

93%

Sørvad Vandværk

68.362

90.000

76%

Vildbjerg Vandværk

571.991

600.000

95%

Vind Vandværk

36.920

50.000

74%

Ørnhøj Vandværk

47.202

70.000

67%

Abildå Vandværk har overskredet tillaldsen i 2017, da værket har leveret vand til Ørnhøj Vandværks forsyningsområde i en periode pga. forurening på Ørnhøj Vandværk.

Der forventes ikke den store udvikling i mængderne for nuværende tilsluttede husstande og erhverv. Vandforbruget til private boliger og erhverv er faldet siden 1990, hvor det blev lovpligtigt at betaling for vand skal ske efter måler.

Fremtidigt behov for de almene vandforsyninger.

Behovet for indvinding i 2030 for de enkelte forsyningsområder er beregnet på baggrund af Herning Kommunes befolkningsprognose 2019-2032, Herning Kommunes kommuneplan for fremtidige erhvervsområder og manglende tilslutning i landområdet.

I bilagene for de enkelte vandværker er beregnet fremtidigt behov for indvinding og behandlingskapacitet, samt vurderet om kommende behov giver anledning til udvidelse af indvindings- eller behandlingsanlæg.

Fremtidigt behov
 Vandværk

Nuværende behov

Behov 2030

Stigning

Abildå Vandværk

170.000

170.535

0,31%

Aulum Vandværk

320.000

438.330

36,98%

Fasterholt Vandværk

24.000

23.395

-2,52%

Feldborg Vandværk

35.000

58.730

67,80%

Haderup Vandværk

50.000

68.985

37,97%

Hammerum Vandværk

240.000

354.000

47,50%

Haunstrup Vandværk

13.500

35.590

163,63%

Herning Vand

3.700.000

4.056.520

9,64%

Karstoft Vandværk

51.000

74.210

45,51%

Kibæk Vandværk

230.000

298.140

29,63%

Sandet Vandværk

74.000

74.210

0,28%

Skarrild Vandværk

25.000

37.280

49,12%

Snejbjerg Vandværk

301.000

392.620

30,44%

Stakroge Vandværk

22.000

21.750

-1,14%

Studsgård Vandværk

50.000

68.650

37,30%

Sunds Vandværk

320.000

402.695

25,84%

Sønder-Felding Vandværk

230.000

276.975

20,42%

Sørvad Vandværk

69.000

122.360

77,33%

Vildbjerg Vandværk

600.000

796.975

32,83%

Vind Vandværk

40.000

75.220

88,05%

Ørnhøj Vandværk

45.000

65.625

45,83%

I alt

6.609.500

7.952.795

20,32%

Samlet behov for indvinding til almen vandforsyning vurderes at stige med 20% til 2030. Heraf er de 15% tilslutning af ejendomme med egen indvinding. Derfor vil presset generelt på grundvandsressourcen kun vil stige med 5%.

Indvinding til almen vandforsyning foregår hovedsageligt i dybere grundvandsmagasiner, og det vurderes, at disse magasiner har kvantiteten til at klare 20 % ekstra indvinding.

Uden drikkevandskvalitet

Behovet for indvinding af vand uden drikkevandskvalitet er svært at forudsige.

Langt hovedparten af indvindingerne er til vanding af landbrugsafgrøder, og dette behov af hænger af vejret.

Øget indvinding af vand uden drikkevandskvalitet sker fra øvre magasiner, som påvirker vandressourcen meget lokalt. Derfor kræver hver enkelt forøgelse en vurdering af den lokale påvirkning af naturen.


Her kan du læse om dannelsen af grundvandet og hvorfor grundvandet skal behandles på et vandværk inden det bliver til drikkevand.

Grundvand

Grundvandet dannes ved, at regnvand siver ned gennem de forskellige jordlag til grundvandsmagasinerne. Grundvandsmagasinerne er vand, der under jordoverfladen udfylder porer og sprækker mellem sandkorn og lerpartikler.

Grundvand kan kun indvindes fra de lag, som tillader strømning af vand, og i Herning sker al vandindvinding fra sandlag. Mere finkornede aflejringer som ler og organiske aflejringer, f.eks. brunkul, kan ikke bruges til indvinding. Vandindvindingsforholdene er helt afhængige af de geologiske forhold.

Sand og grus kan indeholde og transportere meget vand, fordi hulrummene mellem de enkelte korn er forholdsvis store. I lerlag findes kun en lille mængde vand, som siver meget langsomt gennem laget, medmindre der er sprækker, hvor vandet nemmere kan finde vej.  

De fleste vandværker indvinder vand fra dybtliggende grundvandsmagasiner i sandlag mellem 70 og 200 meter under overfladen og grundvandet er mellem 200 og 500 år gammelt. Disse grundvandsmagasiner har en god ydeevne, og de er generelt godt beskyttet imod forurening.

Enkelte vandværker og de fleste markvandingsanlæg indvinder vand fra mere overfladenære magasiner. Disse magasiner er dannet under istiderne, for mindre end 2,6 millioner år siden. Boringerne er typiske mellem 15 og 50 meter. Alderen på grundvandet i disse magasiner kan svinge fra mellem 20 til 100 år.

Hvis grundvandsmagasinet ligger dybt og under mange meter ler, siger man at det er godt beskyttet. Et overfladenært magasin, der kun er dækket af sand eller grus er meget sårbart og dårligt beskyttet mod forurening fra overfladen og omkringliggende forureninger.

Geologien og beskyttelsen af grundvandet omkring vandværkerne er detaljeret beskrevet i redegørelserne fra grundvandskortlægningen. 

Grundvandsdannelsen i Herning Kommune er rigelig til at sikre bæredygtig indvinding af vand til befolkningens behov for drikkevand - også på langt sigt.

Grundvandskvaliteten er god i det meste af kommunen, men grundvandet har ofte højt indhold af aggressiv kuldioxid og en lav ledningsevne. Det vil sige, at vandet er blødt med lavt indhold af salte (ioner).

Drikkevandet

For at grundvandet kan blive til godt drikkevand skal det behandles på et vandværk. Vandet skal behandles fordi det kan indeholde naturligt forekommende stoffer som aggressiv kuldioxid, ammonium, jern, mangan mv. Indhold af disse stoffer er ikke sundhedsskadeligt, men den aggressive kuldioxid kan tære installationer, jern og mangan giver vandet en gullig eller sort farve og en afvigende smag.

På vandværket gennemgår grundvandet/råvandet en simpel vandbehandling for at fjerne de naturligt forekommende stoffer. Ved simpel vandbehandling bliver vandet iltet, neutraliseret og filtreret gennem sandfiltre.

Grundvandet kan blive forurenet af menneskelig aktivitet på eller tæt ved jordoverfladen. Forurening kan komme fra spild af forskellige miljøfarlige stoffer, men det kan også komme fra nedsivning af husspildevand, håndtering af pesticider og spredning af gødning. Disse stoffer kan ikke fjernes ved simpel vandbehandling.

Grundvandet kan dog også blive forurenet eller mindre egnet som drikkevand, hvis der er for høje indhold af naturligt forekommende stoffer i vandet. Det høje stofindhold kan forekomme, hvis de naturligt forekommer i høje koncentrationer i jordlagene omkring vandindvindingen eller ved at der sker en for stor indvinding af grundvand i området (det kaldes overudnyttelse af ressourcen). Grundvandet kan indeholde så høje værdier af naturligt forekommende stoffer, at de ikke kan fjernes ved simpel vandbehandling.

Kvaliteten af drikkevandet skal overholde Drikkevandsbekendtgørelsen, som fastsætter vandkvalitetskrav i forhold til menneskers sundhed, både for de stoffer der forekommer naturligt i grundvandet og for de stoffer der er tilført vandet fra menneskelig aktivitet (forureninger).

Drikkevandskvaliteten hos de almene vandværker i Herning Kommune er generelt af høj kvalitet, og alle vandforsyningerne leverer i dag drikkevand som overholder kvalitetskravene for pesticider eller andre miljøfremmede stoffer. Dog er der påvist pesticider eller miljøfremmede stoffer i nogle boringer til flere vandværker, ofte lige omkring detektionsgrænsen. Det vil sige langt under grænseværdien. Omfanget er nærmere beskrevet i datablade for de enkelte vandværk:

(Abildå; Aulum; Haderup; Herning Vand; Snejbjerg; Studsgård; Vildbjerg; Ørnhøj)

Læs mere om hvor vandet kommer fra på miljø- og Fødevareministreriets hjemmeside.

Antallet af stoffer, der undersøges for i både grundvand og drikkevand ændres løbende efterhånden som ny viden kommer til.


Ordforklaring

Ord

Forklaring

DGU nr.

Hver boring registeret i den nationale boringsdatabase har et entydigt DGU nr.

DMS

N,N-dimethylsulfamid nedbrydningsprodukt fra pesticider, maling og træbeskyttelsesprodukter. Stoffet bruges ikke længere, men er mange fund i 2018 kommet på listen over de obligatoriske stoffer, som undersøges for i drikkevand

Alment vandværk, almen vandforsyning

Vandværk eller selskab, der forsyner mindst 10 ejendomme. Et selskab kan eje mere end ét vandværk.

BAM

BAM er et nedbrydningsprodukt fra ukrudtsbekæmpelsesmidlerne Prefix og Caseron. Nedbrydningsprodukt fra pesticidprodukter som Prefix og Casoron. Tidligere brugt til bekæmpelse af ukrudt. Forbudt i dag.

Beredskabsplan

Planen indeholder retningslinjer for de tiltag og beslutninger, der skal udføres og træffes for at sikre forsyning af rent drikkevand under akutte og ekstraordinære forhold.

Enkelt indvinder / enkelt indvindingsanlæg

En brønd eller boring som har til formål at forsyne én enkelt ejendom med drikkevand. Både stuehus og evt. erhvervsbygninger kan forsynes af anlægget.

Erhvervsmæssig indvinding

Indvinding af vand til erhvervsmæssig formål f.eks. til drikkevand til dyr, vask af maskiner eller dambrug.

EU's Vandrammedirektiv

Direktiv fra EU. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet.

Forsyningsområde

Område som er tilknyttet et alment vandværk. Det almene vandværk har pligt til at forsyne ejendomme beliggende i området med drikkevand.

Grundvandets alder

Den tid en vanddråbe opholder sig i et drikkevandsmagasinet, indtil den bliver suges op i vandværkets boringer. Tiden er beregnet ud fra vanddråbe, der rammer et drikkevandsmagasin til skal den tilbagelægge den mellemliggende strækning, før den bliver pumpet op af vandværket. Det er blevet beregnet, hvor lang tid denne transport tager. Tiden betegner grundvandets alder.

Grundvandsmagasin

Geologisk lag i undergrunden hvorfra der kan indvindes vand til vandforsyning. Typisk udbredte sandlag og gruslag.

Grundvandsressource

Den samlede mængde grundvand, der er til rådighed. Ressourcen består af den mængde, der dannes gennem regnvand og skal dække behovet til natur og indvinding af vand til forskellige formål.

Hårdhed

Vands totale indhold af opløst calcium og magnesium betegnes som hårdheden. Hårdheden måles i Danmark i tyske hårdhedsgrader (grader dH = grad Deutsche Härte), hvor en hårdhedsgrad svarer til 10 mg opløst calciumoxid pr. liter. Typisk er vandet i Herning Kommune blødt.

Ikke-alment vandværk

Vandværk forsyner 2-9 ejendomme.

Indsatsplaner

Herning Kommunes planer for beskyttelses af drikkevand. Planer er lavet med hjemmel i vandforsyningsloven § 13.

Indvindingsboring

En boring, hvor der pumpes vand fra til drikkevandsforsyning.

Kildeplads

Et område, hvor der findes en eller flere boringer som forsyner et vandværk.

Kommuneplan

Kommunes samlede rammeplan for Herning Kommunes udvikling. Planen revideres hvert fjerde år.

Miljøfremmede stoffer

Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for en meget stor gruppe af vidt forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og i koncentrationer som ikke forekommer naturligt. Miljøfremmede stoffer kan være menneskeskabte og forekommer ikke naturligt i miljøet i målelige mængder, for eksempel pesticider. Miljøfremmede stoffer kan dog også være naturligt forekommende, for eksempel et metal som kviksølv eller et organisk stof som benzen. Sådanne stoffer bliver miljøfremmede, når menneskelige aktiviteter giver anledning til frigivelse af stofferne i unaturligt høje koncentrationer.

Nitrat

Nitrat er et gødningsstof, som findes i grundvand i varierende mængde. I øverste jordlag under planternes vækstlag er nitratindholdet ofte højere end grænseværdien for drikkevand. I områder med meget grus og sand kan nedsivning af nitrat ske hurtigt. Højt nitratindhold skyldes mest nedsivende, uforbrugte gødningsstoffer.

Miljøstyrelsen har fastsat kvalitetskrav til nitrat- og nitritindholdet i drikkevand på linje med EUs og WHOs drikkevandsanbefalinger.  Nitrat kan i mavetarmkanalen omdannes til nitrit, der i mavesækken hurtigt optages til blodet, hvor det hæmmer iltoptagelsen. Især spædbørn under 6 mdr. er følsomme for hæmning af iltoptagelsen. Nitrat er desuden mistænkt for at medvirke til udviklingen af mavekræft hos mennesker.

Pesticider

Pesticider er en fælles betegnelse for alle former for kemiske sprøjtemidler.

  • Herbicider - mod ukrudt.
  • Fungicider - mod svampe.
  • Insekticider - mod insekter.

Sprøjtemidlerne er fremstillet til at udslette eller begrænse uønskede dyr og planter. Sprøjtemidlerne indeholder derfor giftige stoffer, der i grundvandet kan skade mennesker og dyr. Når der sprøjtes, vil de miljøskadelige stoffer blive afgivet til jorden. I jorden vil nogle af stofferne blive transporteret med regnvandet ned til grundvandet.

Rent vand

Grundvand, som efter behandling på vandværket, sendes på ledningsnettet som drikkevand.

Råvand

Betegnelse for ubehandlet grundvand. Det grundvand, som vandværket pumper op af boringerne. Råvandet kan være en blanding af grundvand fra flere boringer og kildepladser. Råvandet gennem en vandbehandling på vandværket og betegnes derefter som drikkevand.

Selvforsyningsområde

Område uden for et alment vandværks forsyningsområde. Ejendomme, som ligger i selvforsyningsområde har ikke ret til at blive forsynes fra vandværk i henhold til takstbladet.

Simpel vandbehandling

Simpel vandbehandling er den proces vandet gennemgår på vandværket. Det betyder, at vandet beluftes og filtres. Dette fjerner naturligt forekommende stoffer i grundet som er uønsket, som f.eks. svolvbrinte, methan, jern og mangan.

Spildevandsplan

En plan for hvordan spildevandshåndteringen tilrettelægges i Kommune.

Sulfat

Sulfat er en svovlforbindelse, hvor svovl er i sit højeste oxidationstrin (+6). Den kemiske formel for sulfat er SO4-2
Sulfat forekommer naturligt i grundvand.

Takstblad/takster

Et vandværks takstblad angiver priser for tilslutning af forbrugere, for leverance af vandet samt for andre ydelser fra vandværket. Det almene vandværk skal hvert år indsende opdateret takstblad til kommunens godkendelse.

Avanceret vandbehandling

En mere omfattende rensning i forhold til normal rensning af grundvand på et vandværk, enten for meget høje indhold af naturligt forekommende stoffer i grundvandet eller for indhold af miljøfremmede stoffer.

Vandbehandling

Vandbehandling er den proces som vandet gennemgår på vandværket.

Vandværk

Det fysiske anlæg, hvor vandet behandles inden det sendes ud til forbrugerne.

Vandforsyningsanlæg

Omfatter hele anlægget fra oppumpning, behandling og distribution af vandet.

Vandforsyningsselskab

Foreningen eller selskabet, som ejer vandforsyningsanlægget.

Vandområdeplaner

Statens planer for forbedring af det danske vandmiljø baseret på EU's vandrammedirektiv. Miljøstyrelsen står for udarbejdelsen af vandområdeplanerne. På baggrund af vandområdeplanerne skal kommunerne med bistand fra lokale vandråd udarbejde forslag til, hvilke vandløbsstrækninger der skal påføres indsatser samt hvilke indsatser der skal anvendes.

Ledningstab

Vandtabet fra utætheder i ledningsnettet. Forskellen mellem den samlede mængde vand, som leveres fra vandværket og som registreres som forbrugt via forbrugernes vandmålere.

1,2,4 Triazol

Nedbrydningsprodukt fra svampemiddel. Stoffet kom på listen over obligatoriske krav til analyser af drikkevand i august 2018.


dekorativt foto

Kontaktinfo

Trine Koch Jakobsen
Tlf.: 96288101
Send e-mail til grundvand@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

 

Kort over områder

Se et kort over vandforsyningsområder i Herning Kommune.

dekorativt billedeVandforsyningsområder