Tandplejens sundhedsplan

Her kan du finde Tandplejens sundhedsplan.

Herningmodellen - Tandplejens rolle

Herningmodellen - En styrket indsats

I Herning Kommune har vi en ambition om at være de bedste på området, for børn og unge i udsatte positioner. Derfor er det besluttet, at implementere programmet "Tættere på - godt på vej". Programmets målgruppe er børn, unge og deres familier i en social udsat position eller i risiko for at komme det.

Socialrådgivere med myndighed, sundhedsplejersker og PPR er organiseret i tværfaglige distriktsteams, der skal sikre et tæt samarbejde. Her drøftes og laves faglig sparring på fælles sager.

Hvert team er knyttet til en eller flere skoler og dagtilbud. De nye samarbejdsformer gør, at de oftere rykker ud for at sparre med lærer og pædagoger om de børn, der kan være bekymring for. Det tætte samarbejde sikrer forskellige og skærpede blikke på barnets situation og muliggør en tidlig forebyggelse og indsats.

Der er fokus på at udvikle og udnytte de ressourcer, der er i familie og netværk omkring barnet. Der holdes bl.a. inddragende netværksmøder, hvor alle, der spiller en rolle i barnets liv, kan deltage. Her kan deltagerne hver især få opgaver, som kan være med til at stabilisere og normalisere situationen for barnet eller den unge.

Samarbejdet foregår som en 6-kløver. I midten Socialrådgivere, Børne- og familiecentret og Hedebocentret, og i de 6 blade Sundhedsplejersker, Skoler, Dagtilbud, Tandplejen, Andre professionelle i Børn og Unge, samt CBF med pædagoger, psykologer, ergo'er, tale-høre.

Mindsettet og indsatstrappen:

Med afsæt i den eksisterende viden på området arbejdes både på normalområdet og det specialiserede socialområde ud fra tankegangen om, at alle børn, der befinder sig i socialt udsatte positioner, har ret til at leve et så almindeligt hverdagsliv som muligt.

  • Børn og unge har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være aktiv del af fællesskabet
  • Fokus på mestring og livsduelighed
  • Fokus på skolegang, da man ved, at uddannelse er en god beskyttelsesfaktor imod livet som social udsat
  • Tidlig opsporing og indsats
  • Mest mulig ansvar til familien og netværket
  • Løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket
  • Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt
  • Ved langvarige anbringelser benyttes plejefamilier
  • Kortvarige anbringelser på døgninstitution, kan være nødvendige, men skal ses som en behandlingsindsats. På en institution kan man tilegne sig metoder og mestringsstrategier, men livet skal leves og trænes i hjemlige omgivelser.

Alle indsatser og tilbud rettet mod børn, unge og familier i socialt udsatte positioner eller i risiko for herfor kan placeres på Hernings indsatstrappe:

  • Indsatstrappen viser de forskellige typer af indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hverdagen og afstanden til et almindeligt hverdagsmiljø. Jo højere placering op ad trappen, des mere indgribende ift. et almindeligt hverdagsliv. 
  • Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen
  • Alle indsatstrin kan benyttes. Fx gerne starte på det øverste trin. Der skal blot være fokus på at bringe barnet/den unge mod et almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen). Det handler om "Den rette indsats på det rette tidspunkt"
  • Ved langvarige anbringelser af børn og unge i socialt udsatte positioner anvendes plejefamilier. For børn og unge med funktionsnedsættelser kan anbringelse på institution være korterevarende, som en aflastnings-eller behandlingsindsats, men døgnanbringelser på institution kan også være længerevarende 

Trin 1:

Tidlig forebyggelse og sundhedsfremme

Trin 2:

Forebyggelse

Trin 3:

Hjemmebaserede indsatser

Trin 4:

Anbringelse i slægt eller netværk

Trin 5:

Anbringelse i plejefamilie

Trin 6:

Anbringelse på institution

Tandplejens rolle

Tandplejen møder alle børn og unge fra omkring 8 måneders alderen og indtil de unge bliver 18 år. Dermed har Tandplejen en unik mulighed for nærkontakt med alle børn og mulighed for at kunne følge disse over lang tid.

Som offentlig ansat har Tandplejens personale en skærpet underretningspligt, dvs. at man er særlig forpligtet til at underrette kommunen om en evt. bekymring for et barn. Det betyder, at personalet i Tandplejen har pligt til at reagere, alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller ung har behov for særlig støtte. Som fagprofessionelle skal tandplejepersonalet holde øje med børnene, lytte til hvad de fortæller og handle i forhold til børns signaler på mistrivsel eller i forhold til børn, der beretter om overgreb og svigt.

Dental neglect

"Et bevidst fravalg af forældre eller barnets værge for at opsøge og gennemføre den nødvendige behandling for at sikre et acceptabelt niveau af oral sundhed, hvilket er essentielt for funktionsdygtigheden, samt fraværet af infektioner og smerter".

Dental neglect kan være vedblivende forsømmelser fra forældre i forhold til at opfylde barnets basale behov for tandbørstning. Det kan være gentagne udeblivelser, hvor den ansvarlige voksne bevidst fravælger besøget og ikke sørger for den nødvendige behandling for at sikre smertefrihed, fravær af infektioner og en acceptabel tyggefunktion.

Dental neglect kan bevirke vedvarende smerter fra tænderne, medføre fejlernæring, påvirke søvnen og dermed også barnets vækst. Det kan påvirke barnets selvværd, føre til isolation og medføre indlæringsvanskeligheder.

Dental neglect kan hænge sammen med en anden dysfunktion i barnets familie, og derfor vigtigt, at tandplejens personale er opmærksomme på de eventuelle tegn, de ser og hjælper med til at sikre, at familien får den hjælp og støtte, der er brug for.

Overgreb og vold

Det er vigtigt at tandplejens personale er opmærksomme på fysiske tegn på vold mod barnet. Blå mærker og andre skavanker er meget almindeligt hos børn og hyppigheden øges indtil de kommer i de første klassetrin. Hvis man som tandplejepersonale ser synlige, ualmindelige mærker på kroppen, så spørg barnet. Skriv i journalen, hvad er set og hørt.

Skaden bør vække bekymring, hvis der ikke er sammenhæng mellem den givne forklaring og skaden udseende. Skader på øre, nakke og hals, også kaldet "sikkerhedstrekanten" er ualmindelig ved et uheld:

Sikkerheds-trekanten

Tal med en kollega om din bekymring, eller få anonym rådgivning i BOF.

Drøftelser omkring barnet med navngivning må kun forekomme en gang uden forældrenes samtykke.

Område Nord:

Servicetelefon: 24 45 27 98
Skalmejeskolen, Sunds/Ilskov, Skolen på Sønderager; 10. kl. og talent klasse, Haderup, Hodsager, Feldborg Fri Børneunivers, Aulum-Hodsager, Aulum Kristne Friskole, Gullestrup, Midtjyllands Kristne Friskole

Område Syd:

Servicetelefon: 24 45 27 49
Engbjergskolen, Snejbjerg, Åmoseskolen, Højgårdsskolen, Lind, Sdr. Felding, Skarrild, Kibæk

Område Vest:

Servicetelefon: 40 10 57 87
Lundgårdskolen, Tjørring Skole, Brændgårdsskolen, Vinding, Ørnhøj, Kildebakke Skolen, Vildbjerg, Timring, Sinding-Ørre Midtpunkt skole

Område Øst:

Servicetelefon: 51 32 20 91
Herningsholm, Vestervang, Hammerum, Læringscenter Syd, Gjellerup

Akut underretning

I tilfælde af tegn på overgreb, skal der straks underrettes. Det eneste tidspunkt i forbindelse med underretninger, hvor forældrene ikke skal informeres er, hvis der er mistanke om at overgrebet er foregået i familien.

Se folderen "Truede børn - hvad gør jeg?"(pdf).

Tværfagligt samarbejde:

Socialrådgivere, sundhedsplejersker og PPR arbejder allerede tværfagligt i distrikterne og samarbejder med skoler og dagtilbud. Flere faggrupper samarbejder tværfagligt i Børn og Unge i de indsatser vi i Herning kommune tilbyder/udfører.

Tandplejen har et stærkt ønske om at blive en aktiv medspiller i det tværfaglige samarbejde og at vores kollegaer i Herning Kommune kan se os som sparrings-partnere. Tandplejens personale har gode forudsætninger for at bidrage til den tidlige opsporing, i form af observationer af intra- og ekstraorale tilstande, samt barnets trivsel og opførsel.

Der arbejdes fortsat på udvikling af det tværfaglige samarbejde.

Digital tilgængelighed

PDF-filen "Truede børn - hvad gør jeg?" er desværre ikke digitalt tilgængelig for mennesker med visse typer handicap.