Input, høring og klage

En af de vigtigste ting ved demokratiet er, at du som borger kan blive hørt og være med til at præge det samfund, du er en del af.

Kommunen er en stor 'butik' med mange forskellige sagsområder. Det betyder, at det også er forskellige love, der ligger bag de sager, vi lægger frem, så du kan komme med input, blive hørt eller klage.

Dine muligheder for at påvirke en sag kan variere alt afhængig af, hvad det er for en lov, der ligger bag. Nederst på siden kan du se, hvad der gælder på de enkelte områder. Klik på bjælken, så folder den sig ud.

Nogle ansøgninger medfører, at du kan komme med input og ideer til projektet, FØR vi går i gang med at behandle sagen.

Det vil fremgå af den enkelte sag, om der er tale om en 'input-fase'.

Fristen for at komme med input vil altid fremgå af den enkelte sag.

Når vi har lavet et udkast til en afgørelse, eller forslag til et tillæg til kommuneplan eller spildevandsplan, hvor vi skal orientere personer eller foreninger, sender vi udkastet eller forslaget i høring.

I fasen, hvor udkastet eller forslaget er i høring, kan du gøre os opmærksom på noget, vi har overset, ikke har tænkt på eller noget, der ikke er til at forstå. Du kan også gøre indsigelse, hvis der er noget, du ikke er enig i.

Fristen for at blive hørt afhænger af, hvad det er for en lov, der ligger bag. Du kan altid se på den enkelte sag, hvornår fristen for at blive hørt udløber.

Du skal bruge den digitale klageportal, når du klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Log ind på portalen via borger.dk eller virk.dk - og brug dit NemID.

Du kan i særlige tilfælde blive fritaget fra at bruge portalen. Læs mere under 'dispensation fra Klageportalen'.

Du betaler et gebyr for at klage

Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Klagen sendes gennem Klageportalen til Herning Kommune, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Herning Kommune i Klageportalen.

Klagen skal være tilgængelig for Herning Kommune i Klageportalen (det vil sige, at klager har godkendt og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen) senest på dagen for klagefristens udløb.

Hvis du ikke er tilfreds med afgørelsen og vil klage til domstolene, skal det ske senest seks måneder efter, du har fået afgørelsen. Læs mere under punktet 'anlæg en sag'.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal afvise klager, der kommer uden om Klageportalen. Der kan dog ske undtagelser, hvis der er særlige grunde til det.

Hvis du har en god grund til, at du ikke kan bruge portalen og gerne vil fritages for kravet, skal du sende os en mail og fortælle hvorfor.

Send anmodning om fritagelse fra Klageportalen

Vi sender din anmodning videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om du kan slippe for at bruge portalen. 

Når Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet en afgørelse, kan du ikke klage over det til en anden administrativ myndighed.

Du kan i stedet prøve en afgørelse ved domstolene. Hvis du vil anlægge sag, skal det ske senest seks måneder efter, at afgørelsen er gjort offentlig.

Når vi har truffet afgørelse om en miljøgodkendelse af husdyrbrug, har du mulighed for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du har en frist på fire uger, fra det tidspunkt afgørelsen er gjort offentlig.

De, der kan klage, er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt visse organisationer, som er angivet i husdyrlovens §84-87. 

Du kan få aktindsigt i de resultater af landbrugets egenkontrol, som vi ligger inde med. Du har også adgang til aktindsigt i sagen.

Læs mere om muligheden for at klage i den enkelte afgørelse.

En landzonetilladelse gives med udgangspunkt i Planloven.

Ansøger og andre med retlig interesse i sagens udfald kan klage over afgørelsen. Klagefristen er fire uger efter, at afgørelsen er meddelt. Det fremgår af den enkelte sag, hvornår klagefristen udløber.

Du klager via Klageportalen, som du kan læse mere om på et særskilt punkt her på siden.

Du kan læse mere om muligheden for at klage i hver enkelt tilladelse.

 

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens kapitel 11, at du kan klage over kommunens afgørelse. Hvis du klager, skal det fremgå af klagen, hvilken del eller dele af afgørelsen, du vil klage over.

Du skal klage til Miljø- og Fødevare-klagenævnet via Klageportalen.

Læs mere om Klageportalen herunder. 

Du kan klage over denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du har fire uger til at klage fra den dag, afgørelsen er blevet meddelt.

De præcise regler for at klage fremgår af kapitel 11 i miljøbeskyttelsesloven.

Her finder du kapitel 11 i miljøbeskyttelsesloven.

Læs mere om, hvordan du klager under punktet 'Klageportalen'.

Du kan klage over denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Fristen er fire uger og det fremgår af den enkelte sag på hjemmesiden, hvornår fristen udløber.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 86 har følgende personer ret til at klage:

  • adressaten for afgørelsen,
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • offentlige myndigheder,
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Læs mere om, hvordan du klager under punktet 'Klageportalen'.

Det er muligt at klage over en afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet.

De, der kan klage, er ansøger og enhver, der har en individuel og væsentlig interesse i sagen, samt visse klageberettigede myndigheder og organisationer.

Klagen skal rettes til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV.

Du klager via Klageportalen, som du kan læse mere om under punktet 'Klageportalen'.

Det er vandløbsloven, der ligger grund til de afgørelser, vi træffer om restaurering af vandløb.

Lovgrundlaget er vandløbslovens § 82, § 84 stk. 1, nr. 1-3 samt stk. 4. 

Du kan, hvis du er berettiget til det, klage over afgørelser om restaurering af vandløb. Det gør du til Natur- og Miljøklagenævnet.

Hvem kan klage?

De, der kan klage er:

  • den part, som afgørelsen er rettet til
  • enhver der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • Danmarks Sportsfiskerforbund
  • Danmarks Naturfredningsforening.

Tilladelsen må ikke bruges, før fristen for at klage er løbet ud. Hvis en klage er indgivet i tide, har den opsættende virkning for afgørelsen, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Kapitel 11 i miljøbeskyttelsesloven gør det muligt at klage over vores afgørelse. I hver afgørelse kan du se klagefristen og hvem der kan klage.

Alle paragraffer herunder henviser til denne lov.

Du klager via Klageportalen, som du kan læse mere om under punktet 'Klageportalen'.

Du kan få aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som vi ligger inde med - og i sagen i øvrigt.

Ansøgeren får besked, hvis andre klager over afgørelsen. En klage over en §19 tilladelse eller miljøgodkendelse har normalt ikke opsættende virkning (§96). Miljø- og Fødevareklagenævnet kan dog bestemme noget andet.

En klage over en afgørelse efter lovens § 41b har opsættende virkning.

Ifølge § 101 kan afgørelserne prøves ved domstolene. Sagen skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort.

VVM-afgørelser

Samtidig med en §19 tilladelse eller miljøgodkendelse til virksomhed meddeler vi tit en VVM-afgørelse. Det gør vi i henhold til Planloven.

I henhold til planlovens §58, stk. 1, nr. 4 er det kun retlige spørgsmål ved VVM-afgørelsen, du kan klage over. Det vil sige spørgsmål om overholdelse af planlovens og VVM-bekendtgørelsens bestemmelser i forbindelse med VVM-sagens behandling.

Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage over afgørelsen.

Ifølge planlovens §62 kan afgørelsen prøves ved domstolene. En sag skal i givet fald anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er blevet offentliggjort.

Det står i §80 i Vandforsyningsloven, at du kan klage over vores afgørelse.

Du klager via Klageportalen, som du kan læse mere om under punktet 'Klageportalen'.

Ansøgeren får besked, hvis andre klager over afgørelsen. En klage over en tilladelse, som bliver givet efter §§20, 21 eller 26 i Vandforsyningsloven, har normalt opsættende virkning (§78). Natur- og Miljøklagenævnet kan dog bestemme noget andet.

Ifølge §81 i Vandforsyningsloven kan afgørelserne prøves ved domstolene. Sagen skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort.

VVM-afgørelser

Samtidig med en tilladelse efter §§20, 21 og 26 til ny eller større indvinding af vand, meddeler vi en VVM-afgørelse. Det gør vi i henhold til Planloven.

I henhold til Planlovens §58, stk. 1, nr. 4 er det kun retlige spørgsmål ved VVM-afgørelsen, du kan klage over. Det vil sige spørgsmål om overholdelse af planlovens og VVM-bekendtgørelsens bestemmelser i forbindelse med VVM-sagens behandling.

Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage over afgørelsen.

Ifølge Planlovens §62 kan afgørelsen prøves ved domstolene. En sag skal i givet fald anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er blevet offentliggjort.

Få besked

Vil du ha' direkte besked, når vi offentliggør nye sager? Så tilmeld dig vores nyhedsservice.

dekorativtTilmeld dig