By- og landzone

By- og landzoner er indført for at bevare det åbne land og sikre, at byudvikling sker, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Kommuneplanerne skal tage hensyn til, om et område ligger i by- eller landzone. I landzoner må du fx som hovedregel ikke udstykke, bygge eller ændre brugen af bygninger eller arealer uden, at kommunen har givet tilladelse.

Hvis kommunen vil bruge et landzoneområde til bebyggelse, kan den udarbejde en lokalplan, så området bliver udlagt til byzone. På samme måde kan kommunen bestemme, at et byzoneområde skal føres tilbage til landzone.

Du kan få mere at vide om lokalplaner samt by- og landzoner hos kommunen.

Indhold hentet fra borger.dk